Lad dig forføre af farve, form og tekstur
Se nye værker af galleriets kunstnere. Hvert penselstrøg og hver skulptur fortæller en historie, der venter på at blive opdaget - af dig.
Ayoe Pløger formidler livets oplevelser gennem et unikt perspektiv, præget af en naturalistisk og ekspressionistisk stil, der leger med friheden i abstraktionen.
Signe Anne Bjerres storbybilleder myldrer af indtryk og får fantasien på arbejde.
Søren Wullums keramiske værker - på samme tid figurlige og finurlige - kan få smilet frem hos beskueren.
Lone Mørkøre henter inspirationen fra Færøerne - det evigt skiftende vejr, og de farvestrålende græsbeklædte fjeldes vilde natur.
Palle Mernild præsenterer både malerier og skulpturer, der komplementerer hinanden smukt. Inspirationen hentes fra livet omkring os og de mennesker han møder på sin vej. De afspejler livets mangfoldighed og sætter gang i tankerne på en måde, der vil berige jeres kunstoplevelse.
Volker Kühns tredimensionelle værker skildrer snapshots fra hverdagen.
Ulla Houes bronzeskulpturer forener det klassiske og det moderne i en smuk helhed.
Lad lyset ramme Lone Völckers flotte skulpturer i plexiglas, og oplev, hvordan det spreder energi i rummet.
Den hollandske keramiker Ans Vink bringer en underfundig humor til live.
Kunder fra hele landet
Uanset om du er kunstentusiast eller søger efter en særlig gave, er et besøg i galleriet altid en god oplevelse.